Erhvervstemaer

Erhvervstemaer/Værksteder

Børn, Unge og Ældre

FGU Egå

Øster Kringelvej 32, 8250 Egå

  • MultiYOU

MultiYOU lærer dig at arbejde med dine personlige og sociale kompetencer, og det er et oplagt valg, hvis du overvejer en uddannelse som fx. pædagog eller SOSU-hjælper – eller hvis du går og drømmer om at arbejde som pædagogmedhjælper.
Vi laver kreative opgaver og projekter, hvor du får kendskab til forskellige materialer, redskaber, teknikker og processer, og vi bruger bevægelse, hvor du er aktiv og bruger din krop, får udfordret dig selv og afprøvet dine grænser – særligt med fokus motorik og koordination.
Du vil stifte bekendtskab med personlig udvikling, teambuilding, egenomsorg, afspænding, massage og mindfulness, koordination og motorik, fysisk træning som løb, boldspil, fitness og kampsport, leg og bevægelse, kreativt håndarbejde, genbrug og redesign. Desuden laver vi arrangementer for børn og ældre.
I vores værksted har vi en afvekslende og spændende hverdag. Vi lægger meget vægt på samarbejde og trivsel, og du vil fagligt, personligt og socialt blive klogere på dig selv.
Du kommer også i praktik, så du kan blive klogere på, hvad du vil. Det kan blandt andet være i en børnehave, SFO’er, hjemmeplejen, dagcentre eller måske noget helt andet.