Erhvervstemaer

Erhvervstemaer/Værksteder

Handel og Kundeservice

FGU Midtby

Klosterport 4E, 2 sal – 8000 Aarhus C

  • Butiks-Linjen

Butik-Linjen er for dig, der overvejer en salgsuddannelse eller “bare” godt kunne tænke sig at arbejde i en butik.
Butikslinjen tager udgangspunkt i praktisk arbejde i en butik, og vi er hver dag til stede i Kvickly Bruuns Galleri, hvor vi, i samarbejde med Kvicklys ansatte, træner færdigheder i butiksarbejde og arbejdsfællesskaber. Kort sagt; learning by doing.
De daglige opgaver består i opfyldning af varer, trimning, rotation og datomærkning, nedskrivning og prismærkning, varekendskab, opsætning af udstillinger og sidst, men absolut ikke mindst – KUNDESERVICE.
  • Idé og tekstil-Linjen

Idé og tekstil-Linjen er overskuelige moduler med fokus på proces og produkt. Du bliver en del af en fælles produktionsenhed, hvor du lærer at arbejde selvstændigt og i teams. Her kan du fx. lære at sy, arbejde med forskellige produkter, (læder og presenning mm.), dygtiggøre dig inden for billedkunst eller forberede dig til en af beklædnings- eller designuddannelserne. Når vi syr tøj, arbejder vi ud fra eksisterende grundmønstre, som tilrettes dine personlige mål.
Kort sagt, så er værkstedet for dig:
  • der har lyst til at være kreativ og arbejde med dine hænder
  • der vil forberede dig inden du søger ind på VIA som beklædningshåndværker
  • der vil lære at omsætte dine ideer til et færdig produkt – fx tryk på T-shirt
  • der elsker at tegne – modetegning, arbejdstegning eller frihåndstegning.