Hold A

Hold A er et godt sted at lande på FGU, hvis det er noget tid siden, du har gået i skole eller været i job. Hold A er for dig, der er i tvivl om dit næste fremtids- eller uddannelsesvalg.

På Hold A vil du møde undervisere, vejledere og en mentor, som vil tage godt imod dig, så det bliver lettere at finde netop din vej ind i FGU.

Hold A er et forløb på 3 – 6 måneder for unge, som har behov for ekstra støtte og fleksible rammer til at komme godt i gang på FGU. På Hold A udfordrer vi os selv og hinanden, både personligt, fagligt og socialt. De fleksible rammer betyder blandt andet, at vi i din opstart på Hold A kan tage hensyn til andre aftaler, du skal til i løbet af ugen, fx. psykolog eller læge.

“På hold A er vi en klasse, der respekterer hinanden”

Konkret arbejder vi på Hold A med kreative projekter, craft, praktiske reparationsopgaver, at tegne, design, linoleumstryk, formgivning, kreativt byggeri i træ, bevægelse og meget mere.

Her har du mulighed for at arbejde selvstændigt og i mindre grupper med idéer, du selv drømmer om at udføre. Idéer, vi sammen finder på, eller opgaver vi får af andre.

Vi arbejder med idéudvikling, konkretisering, planlægning, produktion og evaluering.

Hos os er der ikke langt fra idé til færdigt produkt, og vi trækker læring ud af alle dele af processerne. Vi øver os – og det er ok at fejle.

Som en vigtig del af vores dagligdag tager vi på ture ud i naturen, i byen, på museer og arbejder med bevægelse.

Vi har også dansk, matematik og PASE på skemaet. Undervisningen tager udgangspunkt i dine kompetencer og der, hvor du står fagligt, når du starter på Hold A.

“På Hold A føler jeg mig hjemme”

Vi er op til 10 – 12 elever på holdet og holder til i vores eget lokale / værksted i Bevægelseshuset, som er hovedbygningen på FGU Aarhus Vest.

Mødetiden er 8.15 – 14.15 alle ugens dage, medmindre du har lavet en anden aftale med din UU-vejleder eller uddannelseskonsulent. Du kan se eksempler på skema for en dag her:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Matematik Dansk Værksted Dansk Værksted
Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad
Værksted Værksted Værksted Værksted Matematik
Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost
Bevægelse Værksted Værksted PASE Fælles fredags-
aktiviteter

På Hold A vil du være i tæt kontakt med dine faste undervisere hver dag. Vi arbejder recovery-orienteret med både med de faglige, personlige og sociale kompetencer.

Det betyder, at:

  • vi tager udgangspunkt i dine håb, ønsker og drømme eller støtter dig i at finde frem til dem
  • vi fokuserer på dine ressourcer og styrker
  • vi møder dig med nysgerrighed, åbenhed, tillid og respekt
  • en mentor hjælper dig med at få koordineret din samlede livssituation
  • vi følger op – sammen med dig – så din forløbsplan på Hold A giver mening for dig
  • vi støtter dig i at blive “styrmand” over dit eget forløb ind på FGU

Som elev på Hold A modtager du skoleydelse, og vores mentor hjælper dig med at få styr på økonomien, når du starter!es Here

“På hold A er vi rummelige og hjælper hinanden”

Hold A

Anna M. Andersen

Faglærer - Hold A

Vest

Johan Plesner

Faglærer Hold A

Vest

Gitte M. Baumann

Vejleder - Hold A, 2 ukrainske hold, Studie D

Vest

Bodil Havelund Lykkegaard

Mentor for Hold A

Vest