Erhvervstemaer

Erhvervstemaer/Værksteder

Innovation og Produktudvikling

FGU Skejby

Olof Palmes Allé 39 – 8200 Aarhus N

  • Metalværkstedet

Metalværkstedet er stedet, hvor du lærer at svejse, slibe, save, fræse, klippe, bukke, dreje og overfladebehandle jern og metal, og hvis du går og drømmer om at blive smed, maskinmester, mekaniker, autolakerer eller lignende, så er det lige værkstedet for dig. Her lærer du at mestre det, at omsætte mål fra skitse til virkelighed, at begå dig på en arbejdsplads og at tage din del af ansvaret i større produktioner, hvor opgaverne varierer mellem keramikborde, truckværn, havelåger, cykelskure og borde, bålkurve, grill og cykel- og bådstativer.
Du skal kunne lide at tage fat, og for at få det hele til at glide krydres dagligdagen med humor, respektfuld omgang med hinanden samt lysten til at prøve et traditionsrigt håndværk.

Innovation og Produktudvikling

FGU Midtby

Klosterport 4E, 2 sal – 8000 Aarhus C

  • Makerspace

Makerspace er linjen, hvor du lærer både at bruge hovedet og hænderne, og vi arbejder, bygger, afprøver, finder på, skaber, udvikler og deler nye idéer til ting, der kan sættes i produktion.
Vores LASERCUTTER er omdrejningspunktet for en stor del af vores undervisning. Vi bruger den i forhold til idé- og produktudvikling med henblik på salg eller produktion af egne projekter. Du får gennem it-undervisning kendskab til programmet Adobe Illustrator, som er nødvendigt for at kunne bruge lasercutteren. Derudover arbejder vi med træ, metal, airbrush, vinylskærer, badgemaskine, lodning og elektronikarbejde og meget mere.
Vi lægger stor vægt på det sociale samvær, og vi prioriterer derfor udflugter, deltagelse i arrangementer og virksomhedsbesøg højt. Vi tror på, at fællesskabet er vigtigt for den enkelte og at den enkelte er vigtig for fællesskabet. Det tager vi meget alvorligt og vi lægger vægt på en god tone og de rammer vi sammen sætter på linjen.