Kommunikation og medier

Mediegrafisk

 

Kan du godt lide at arbejde ved en computer? Har du tekniske eller kreative evner, og kunne du godt tænke dig at afprøve dem bag skærmen? Så er Mediegrafisk måske noget for dig!

Mediegrafisk bliver du en del af et roligt arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for grafisk kommunikation. Du bliver stærk i en række professionelle programmer, og du lærer at udføre små og store opgaver til online og trykte medier.

Du vil både komme til at arbejde i mindre grupper og individuelt. Nogle gange har vi travlt med kundeopgaver, og andre gange er der tid til teknisk og kreativ fordybelse og individuelle projekter. Vi finder i fællesskab ud af, hvilke arbejdsformer der virker bedst for dig.

Kompetencerne fra værkstedet er meget efterspurgte i erhvervslivet. Når du har gået på Mediegrafisk, vil du bl.a. kunne hjælpe virksomheder eller selvstændige med øget synlighed på sociale medier eller tryksager. Værkstedet er et rigtigt godt springbræt for dig, der er interesseret i at gå videre inden for kontor og handel, EUD business, Medieskolerne eller de teknisk-kreative uddannelser.

Mens du går på Mediegrafisk, får du også undervisning i fagene dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære).

(Skejby)

Emilie Ursula Messell

Faglærer - Mediegrafisk

Skejby

Henrik Juel Knudsen

Vejleder - Foto, Mediegrafisk, AGU

Skejby

Foto

Foto er for dig, der drømmer om at blive en kanon fotograf og gerne vil udfordre dine kreative og tekniske evner. Det handler naturligvis om at tage billeder, men at tage et foto er langt mere end bare at trykke på knappen.

På Foto arbejder vi med professionelle spejlreflekskameraer og mac-computere. Du lærer at arbejde med foto til annoncer, reklamer, brochurer og plakater, med digital fotografering, billedkomposition, portræt, mode og egne billeder, med kundepleje og kontakt – og så lærer du at anvende de nyeste versioner af software til billedbehandling. Måske bliver du så bidt af det, at du får lyst til at arbejde inden for mode- eller mediebranchen?

Undervejs får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Skejby)

Henrik Juel Knudsen

Vejleder - Foto, Mediegrafisk, AGU

Skejby

Peer Henning Mortensen

Faglærer - Foto-holdet

Skejby

Almenlærere – Kommunikation & Medier

Kirsten Backhausen

Almenlærer

Skejby

Lisbeth K. M. Poulsen

Almenlærer

Skejby

Lotte Ladefoged

Almenlærer

Skejby