Motor og Mekanik

Hos os får du olie på hænderne, og du skal ikke være bange for at tage fat! På Motor og Mekanik forbereder vi dig til en uddannelse eller et arbejde inden for bil – og autobranchen, cykelmekanik eller metalindustrien.

Vi har både et cykelværksted, svejseværksted og et autoværksted. Her arbejder vi med faste opgaver som at reparere cykler og gokarts, og vi klargør biler til syn. Du lærer at bruge værktøjerne rigtigt og kan blive undervist i værktøjslære, sikkerhed og motorlære. Du kan også lære at svejse og tage et svejsecertifikat. Derudover får du mulighed for at komme i praktik, så du kan prøve dig selv af inden for det område, du bedst kan li’. Det kan fx være på et autoværksted, knallertværksted, cykelværksted, maskinværksted eller på et dækcenter.

Vi bruger hænderne rigtig meget, men vi skal også bruge hovedet, så derfor deltager du i dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Egå)

Her kan du se en video om dagligdagen på Motor & Mekanik :-)

Eric Hanno Rafman

Eric Hanno Rafman

Faglærer - Motor og mekanik

Egaa
Joan Bak

Joan Bak

Vejleder - Byggepladsen, Omsorg og Sundhed, Motor og Mekanik, Byg og Bolig samt AGU

Egaa
Katrine Orleman Thrane

Katrine Orleman Thrane

Almenlærer

Egaa
Rasmus Bovbjerg Poulsen

Rasmus Bovbjerg Poulsen

Faglærer Motor & Mekanik

Egå