Omsorg og sundhed

Omsorg og sundhed

Omsorg og Sundhed er et oplagt valg, hvis du har lyst til at arbejde med mennesker og overvejer en uddannelse som fx. pædagog, SOSU-hjælper eller pædagogmedhjælper.

På Omsorg og Sundhed vil du opleve en afvekslende og spændende hverdag. Vi lægger vægt på en positiv indstilling, samarbejde og trivsel. Du vil fagligt, personligt og socialt blive klogere på dig selv. Du vil blive udfordret og få afprøvet dine grænser i forhold til dig selv og andrre.

Du vil stifte bekendtskab med mange forskellige emner, bl.a. personlig udvikling, teambuilding, egenomsorg, afspænding, massage, stresshåndtering, koordination og motorik, kreativitet, omsorgsrollen, sundhed og sundhedsfremme, psykologi, pædagogik, kommunikation, observation og refleksion.

Vi planlægger og udfører arrangementer for børn og ældre, både på skolen og andre steder. I løbet af din tid på Omsorg og Sundhed skal du i praktik, så du kan blive klogere på, hvad du vil. Praktikken kan foregå i fx. en børnehave, en SFO, hjemmeplejen, på dagcentre m.m.

Udover at du kommer ud og mærker, hvordan hverdagen er, når man arbejder med mennesker, vil du også få undervisning i dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære).

Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Egå)
Birgitte Markmann Kirkeby

Birgitte Markmann Kirkeby

Faglærer - Omsorg og sundhed

Egaa
Joan Bak

Joan Bak

Vejleder - Byggepladsen, Omsorg og Sundhed, Motor og Mekanik, Byg og Bolig samt AGU

Egaa
Katrine Orleman Thrane

Katrine Orleman Thrane

Almenlærer

Egaa
Kristian Kjærager

Kristian Kjærager

Faglærer - Omsorg og Sundhed

Egå