Din hverdag på FGU-Online
Hverdagen på FGU-Online adskiller sig måske lidt fra, hvad du kender fra tidligere; du får nemlig lov til at være medbestemmer på dit individuelle forløb. Du kan f.eks. studere, når du har tid, overskud og motivation indenfor dine fastfaste deadlines.
Læs mere om hverdagen som elev på FGU-Online her på siden.
Individuel struktur
På FGU-Online har vi ikke faste skoletider, hvor vi forventer, at du sidder klar. I stedet forventer vi, at du vil være med til at opbygge en studiestruktur, som gør dig bedre – både nu og på sigt.
Relation til dine lærere
Noget af det vigtigste i dit skoleforløb er relationen til dine lærere. Hver måned har du sammen med dine lærere og vejledere en progressionssamtale og hvert kvartal en forløbssamtale. På den måde sikrer vi os, at vi er på rette spor ift. dit forløb hos os.
Personlig udvikling
Selvom du kan følge undervisningen digitalt, udbyder FGU-Online ikke 100% digital undervisning. Sammen skal vi finde ud af, hvornår og hvordan du fysisk kan deltage gradvist mere i undervisningen med andre.
Få en god start på dit skoleforløb med Velkomstkassen
Da du ikke nødvendigvis møder fysisk op til din første skoledag, har vi sammensat Velkomstkassen. I denne får du en forsmag på FGU-Online ved blandt andet en drikkedunk, skriveredskaber og elevhåndbogen Grønspættebogen.
I videoen til venstre kan du se rorgænger Orla lave en unboxing af Velkomstkassen.
Hvordan kan min hverdag se ud?
Som nævnt før er der ingen fastlagt skolestruktur på FGU-Online. Dog kan du herunder se et eksempel på, hvordan en skoledag kunne se ud.



