Hvad er fasetænkningen?
Fasetænkningen er et forsøg på at vise en elevs dannelses- og uddannelsesforløb på FGU-Online.
Fire faser
I fasetænkningen indgår fire faser: fase 0, fase 1, fase 2 og fase 3, og der indgår forskellige fokuspunkter, forventninger og indsatser, alt efter hvilken fase, eleven befinder sig i.
Et spændingsfelt
Det handler om at finde et spændingsfelt, hvor eleven ikke går mentalt og fysisk i stykker, men bliver tilpas udfordret, så vedkommende bevæger sig fremad i sit eget tempo.
Fasetænkningen: Elevprogression og mindset
En grafik retfærdiggør næppe en elev, men vi har alligevel forsøgt at lave en visualisering af en elevs dannelses- og uddannelsesforløb på FGU-Online. Først og fremmest skal vi have etableret, hvad det er at gå i skole; det er at lære noget, at aflære noget, at blive udfordret. Det er at lære om kompromiset og lytte, når mennesker med mere viden end en selv kommer med guldkorn.
Med andre ord er skole netop det at være i et spændingsfelt, hvor man på den ene side ikke går mentalt eller fysisk i stykker, men på den
En grafik retfærdiggør næppe en elev, men vi har alligevel forsøgt at lave en visualisering af en elevs dannelses- og uddannelsesforløb på FGU-Online. Først og fremmest skal vi have etableret, hvad det er at gå i skole; det er at lære noget, at aflære noget, at blive udfordret. Det er at lære om kompromiset og lytte, når mennesker med mere viden end en selv kommer med guldkorn.
Med andre ord er skole netop det at være i et spændingsfelt, hvor man på den ene side ikke går mentalt eller fysisk i stykker, men på den anden side heller ikke keder sig på grund af mangel på udfordring. Det handler om at blive tilpas udfordret, så eleven i det store hele har en fornemmelse af at bevæge sig fremad.
Nedenstående er naturligvis en meget optimistisk og optimal tænkning, og vi er også forstående og åbne overfor, at virkeligheden ikke behøver at følge fasetænkningen slavisk. Virkeligheden kan nemlig se ud på mange andre måde end som grafikken ovenfor.
anden side heller ikke keder sig på grund af mangel på udfordring. Det handler om at blive tilpas udfordret, så eleven i det store hele har en fornemmelse af at bevæge sig fremad.
Nedenstående er naturligvis en meget optimistisk og optimal tænkning, og vi er også forstående og åbne overfor, at virkeligheden ikke behøver at følge fasetænkningen slavisk. Virkeligheden kan nemlig se ud på mange andre måder end som grafikken nedenfor.
