Fredag den 24. maj lagde FGU Aarhus Vest i Gellerup lokaler til fire EP-kandidater, som stillede op til valget søndag den 9. juni 2024. Bag arrangementet med titlen Vi Stemmer Sammen stod Aarhus Kommunes Biblioteker.

Hovedpointen med valgmødet var at gøre opmærksom på, at det var muligt at stemme på Gellerup Bibliotek lige overfor. Det skortede ikke på spørgelyst fra de nysgerrige FGU Aarhus-elever.