fgu aarhus – Skejby – egå – vest

Prøver og beviser

Få et overblik over prøveperioder og beviser, samt en dybdegående gennemgang af FGU’s forskellige prøveformer.

fgu aarhus – Skejby – egå – vest

Prøver og beviser

Få et overblik over prøveperioder og beviser, samt en dybdegående gennemgang af FGU’s forskellige prøveformer.

Prøveperioder

På FGU Aarhus er der prøve og eksamen i henholdsvis januar og juni måned hvert år.

Prøveformer

På FGU Aarhus er der tre prøveformer for alle fag:

Oversigt over prøveformer for alle fag ved FGU Aarhus

Fag/fagligt tema Portfolio prøve Praktisk prøve på én arbejdsdag Praktisk prøve over flere arbejdsdage
Alle almene fag (minus PASE) X – –
PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære) – – X
Byg, bolig og anlæg X – X
Handel og kundeservice X – –
Industri X – X
Jordbrug, skovbrug og fiskeri X – –
Kommunikation og medier X X X
Mad og ernæring X X –
Miljø og genbrug X – –
Motor og mekanik X X –
Musisk og kunstnerisk produktion X – X
Omsorg og sundhed X – –
Service og transport X X –
Turisme, kultur og fritid X X X

1. Portfolioprøve

Den mundtlige prøve varer 30 minutter, inkl. votering.

Du skal medbringe din præsentationsportfolio til den mundtlige eksamen. Din præsentationsportfolio er eksamensgrundlaget. Prøven starter med, at du præsenterer din præsentationsportfolio. Dette varer ca. 10 minutter.

Herefter er der en samtale mellem dig, eksaminator og censor, hvor de kan stille spørgsmål, og du kan få lejlighed til at forklare og uddybe dit skriftlige arbejde. Det er din daglige underviser, der er eksaminator. Denne del af prøven varer ca. 15 minutter. Herefter sendes du ud af lokalet, mens eksaminator og censor voterer.

Efter voteringen kaldes du ind og får din bedømmelse samt begrundelse for bedømmelsen. Almene fag bedømmes efter 7-trins skalaen. Ved fagprøve på FGU niveau 3 anvendes bedømmelsen ”bestået eller ikke bestået”. Bedømmelsesgrundlaget er din mundtlige præstation og din præsentationsportfolio.

Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af din mundtlige præstation og din præsentationsportfolio i forhold til bedømmelseskriterierne for faget og de elementer, som underviser og censor lægger vægt på ved prøven, og ud fra skolens bedømmelsesplan for almene fag og bedømmelsesplan for fagprøver.

Hvis du kommer for sent til den mundtlig prøve, kan der muligvis tilbydes et andet prøvetidspunkt samme dag, hvis din forsinkelse er velbegrundet. Dette afgøres af eksaminator og censor. Hvis det vurderes, at du ikke kan få adgang til eksamenslokalet, tæller den mistede eksamination, som om du var mødt i forhold til det samlede antal eksamenstilbud, som du kan blive tilbudt i hvert fag.

2. Én-dags praktisk prøve

En 1-dags praktisk prøve varer typisk, hvad der svarer til en almindelig skoledag, dvs. 6 timer.

Der er ikke indlagt pauser på prøvedagen. Skolen leverer sandwich og vand, og du kan desuden selv medbringe supplerende mad og drikke.

Du får udleveret en opgave, som du skal løse alene eller i en gruppe. Den udleverede opgave er eksaminationsgrundlaget. Det er aftalt inden prøvedagen, om du arbejder alene eller i gruppe. Hvis du er i en gruppe, har I sammen med jeres underviser aftalt gruppens sammensætning inden prøvedagen.

Den stillede opgave ligner de opgaver, du har arbejdet med i undervisningen.

I løbet af dagen går eksaminator og censor rundt mellem eleverne, og ser på hvordan I løser opgaven, og taler med jer om det i faglige samtaler. Det er din daglige underviser, der fungerer som eksaminator på denne dag. Eksaminator og censor tager notater undervejs, sådan de har et solidt grundlag at vurdere din præstation på. Du må medbringe alle dine noter og din arbejdsportfolio til brug undervejs i arbejdsprocessen.

Efter voteringen kaldes du ind og får din bedømmelse samt begrundelse for bedømmelsen. Almene fag bedømmes efter 7-trins skalaen. Ved fagprøve på FGU niveau 3 anvendes bedømmelsen ”bestået eller ikke bestået”. Bedømmelsesgrundlaget er din mundtlige præstation og din præsentationsportfolio.

Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af din mundtlige præstation og din præsentationsportfolio i forhold til bedømmelseskriterierne for faget og de elementer, som underviser og censor lægger vægt på ved prøven, og ud fra skolens bedømmelsesplan for almene fag og bedømmelsesplan for fagprøver.

Hvis du kommer for sent, når den praktiske prøve begynder, kan du i særlige tilfælde få lov til at påbegynde prøven forsinket. Dette forudsætter dog, at din eksaminator vurderer det usandsynligt, at du under forsinkelsen har modtaget oplysninger, du kan bruge i prøven. Hvis du skal til 1-dags praktisk prøve sammen med en gruppe, forudsætter det endvidere, at det ikke er til væsentlig gene for din gruppe, at du kommer for sent. Sluttidspunktet for prøven ændres ikke. Hvis det vurderes, at du ikke kan få adgang til eksamenslokalet, tæller den mistede eksamination, som om du var mødt, i forhold til det samlede antal eksamenstilbud som du kan blive tilbudt i hvert fag.

3. Flere dages praktisk prøve

Flere dages praktisk prøve varer 2 – 5 dage, afhængig af hvad der er besluttet for det pågældende faglige tema. Hver dag svarer i længde til en typisk skoledag, dvs. 6 klokketimer. Ud over selve prøvedagene, er der en dag til sidst til eksamen for hele holdet, og hvor der er afsat 30 minutter til hver elev.

Der er ikke indlagt pauser på prøvedagene. Skolen leverer sandwich og vand, og du kan desuden selv medbringe supplerende mad og drikke.

På den første arbejdsdag får du udleveret en arbejdsopgave, som du skal løse enten alene eller sammen med en gruppe. Den udleverede opgave er eksaminationsgrundlaget.

Det er aftalt, inden prøven begynder, om du arbejder alene eller i gruppe. Hvis du er i en gruppe, har I sammen med jeres underviser aftalt gruppens sammensætning inden første prøvedag.

Den stillede opgave ligner de opgaver, du har arbejdet med i undervisningen.

Din underviser er til stede en stor del af tiden, mens du/I arbejder med opgaven, og underviseren kan vejlede undervejs.

Du må medbringe alle dine noter og din arbejdsportfolio til brug undervejs i arbejdsprocessen.

Du skal møde senest 15 minutter før prøvens begyndelse. For prøver over flere dage, gælder dette hver dag.

På eksamensdagen fremlægger du dit arbejde, enten alene, hvis du har arbejdet alene, eller i gruppen, hvis du har været i en gruppe. Der afsættes 30 minutter pr. elev, 45 minutter ved to elever, 60 minutter ved tre elever, 75 minutter ved fire elever, osv. Til stede ved fremlæggelsen er eksaminator og censor, og fremlæggelsen foregår som en faglig samtale. Det er din daglige underviser, der er eksaminator.

I den faglige samtale fortæller du/I om jeres arbejdsproces, og hvordan I er nået frem til resultatet, og eksaminator og censor stiller spørgsmål.

Herefter forlader du/I lokalet, mens eksaminator og censor voterer, og du kaldes ind igen, når de har fastsat din karakter, som du får sammen med en begrundelse for karakteren.

Bedømmelsesgrundlaget er dit produkt og din mundtlige præstation under eksaminationen. Karakteren fastsættes i forhold til bedømmelseskriterierne for faget og de elementer, som underviser og censor lægger vægt på ved prøven, og ud fra skolens bedømmelsesplan ved fagprøver på FGU niveau 3.

Ved fagprøve på FGU niveau 3 anvendes bedømmelsen ”bestået eller ikke bestået” For sent – Flere dages praktisk prøve Hvis du kommer for sent, når den praktiske prøve begynder, kan du i særlige tilfælde få lov til at påbegynde prøven forsinket. Dette forudsætter dog, at din underviser vurderer det usandsynligt, at du under forsinkelsen har modtaget oplysninger, du kan bruge i prøven. Hvis du skal til flere dages praktisk prøve sammen med en gruppe, forudsætter det endvidere, at det ikke er til væsentlig gene for din gruppe, at du kommer for sent. Sluttidspunktet for prøven ændres ikke. Hvis det vurderes, at du ikke kan få adgang til eksamenslokalet, tæller den mistede eksamination, som om du var mødt, i forhold til det samlede antal eksamenstilbud som du kan blive tilbudt i hvert fag.

Beviser

Når du afslutter dit forløb på FGU, får du et bevis. Afhængigt af dit forløb får du et eller flere af følgende beviser:

  1. Erklæring om gennemført undervisning
  2. Bevis for enkeltfag
  3. Bevis for forberedelseseksamen til HF
  4. Kompetencebevis
  5. Uddannelsesbevis.

Uddannelsesbevis udstedes til alle elever, der afslutter deres FGU-uddannelse på højeste niveau.