Mandag den 27. marts udsendte DA (Dansk Arbejdsgiverforening) denne fine artikel og analyse om resultaterne af FGU’s indsats siden starten i august 2019. Og det viste sig at blive en glædelig overraskelse og en god fortælling, vi alle kan bruge. Også vores elever får her en positiv fortælling at give videre om deres skole.

 

Overskriften lyder: FGU HJÆLPER FLERTALLET AF UNGE VIDERE I UDDANNELSE ELLER BESKÆFTIGELSE

 

Og her indledningen på beskrivelsen af FGU’s resultater og betydning:

 

“Godt tre ud af fire unge påbegynder en uddannelse eller starter i job efter endt FGU-forløb, viser analyse som Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

 

Meget tyder på, at FGU i den grad har en positiv indvirkning på de unges videre færd i livet. Det er nemlig tæt på hver anden, der efter et afsluttet FGU-forløb påbegynder en uddannelse, mens hver fjerde starter i arbejde.”

 

– FGU er et rigtig godt tilbud til gruppen af unge, der af forskellige faglige, personlige eller sociale årsager ikke er gået den lige vej mod en ungdomsuddannelse eller et job. De her forløb kan være med til at hjælpe de 45.000 unge, der lige nu står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, som regeringen har valgt at sætte et vigtigt og fornyet fokus på, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.”

 

Det var dejligt at få lidt medvind og en god historie at fortælle. Det kan vi på FGU vist godt tillade os at være stolte over.

 

Læs hele artiklen her: https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2023/fgu-hjaelper-flertallet-af-unge-videre-i-uddannelse-eller-beskaeftigelse/

 

Og her er den fulde analyse, hvis du har lyst til at nørde dig helt ned i alle afkroge af detaljerne: https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2023/elevernes-vej-gennem-fgu/