Musiklinjen på FGU Aarhus skruede op for den helt store og velgørende julestemning, da FGU Aarhus Skejby traditionen tro fejrede årets sidste skoledag i 2024 fredag den 20. december.
De superdygtige og seje elever på Musiklinjen havde skrevet deres egen julesang – “Se Lyset Tænder”, der opfindsomt var skrevet på versefødderne fra “Santa Lucia”. Utrolig fin og ssnuk sang.
Ingen juleafslutning på FGU Aarhus uden John Lennon’s Happy Xmas (War Is Over), som på baggrund af de mange rædselsfulde begivenheder, der har præget verden i 2024, blev spillet med en rørende, dybtfølt varme og appel. Vanvittig smukt.
Heldigvis er julen også hjerternes fest på den fede måde. And, flæskesteg, sovs, brunede kartofler, gaver og en befriende livsglæde, som fik frit løb i finalenummeret fra Musiklinjen. “Nu’ Det Jul Igen” var som altid den absolut bedste og sjoveste afslutning på skoleåret – også i 2024.