Det er vel i virkeligheden de færreste elever, der synes, at matematik for alvor er spændende, selv om man skal bruge det dagligt i resten af livet.

Derfor er didaktikken – måden, man lærer unge matematik – en fuldstændig afgørende faktor for forståelsen og lysten til at lære.

Ligesom små børn lærer ved at røre ved ting, er det for mange unge vigtigt at lære ved ikke bare at lytte eller se, men også røre ved ting.

Dette kaldes den taktile læringsstil, og den har vist sig særdeles brugbar i undervisningen på FGU Aarhus.