Industri (plast, metal mm.)

Metal

Drømmer du om at blive smed, maskinmester, mekaniker, autolakerer eller noget andet inden for metalindustrien? På Metal forbereder du dig ved at lære at svejse, slibe, save, fræse, klippe, bukke, dreje og overfladebehandle jern og metal!

Du skal kunne li’ at tage fat og ikke være bange for at få beskidte hænder. Vi har en god værkstedshumor og et godt kammeratskab. Vi har flere forskellige industrielle maskiner, som du kan lære at betjene, og samtidig lærer du om sikkerhed på arbejdspladsen. Vi laver alt fra havelåger og cykelskure til borde, bålkurve, grill, cykel- og bådstativer. Mange produktioner udføres i samarbejde med Makerspace.

Når du følger Metal, deltager du også i dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Skejby)

Berith Nielsen

Vejleder - Metal, Tekstil, Makerspace, Mad & Ernæring

Skejby

Johannes Thomsen

Faglærer - Metal-holdet

Skejby

Makerspace

Er der en teknisk designer, tømrer, snedker, stukkatør, eventmanager eller industritekniker gemt i dig, så skal du vælge Makerspace. Makerspace er flere kreative værksteder på én og samme tid. Her lærer du at bruge både hovedet og hænderne. Ka’ det tænkes, så ka’ det laves!

Vi arbejder med grundlæggende håndværksmæssige teknikker – og hovedsageligt i plast, træ og læder – og så kobler vi de nyeste it-programmer med de nyeste maskiner. Illustrator og Autodesk Inventor kører, når vi arbejder med produktdesign og konstruktion i 2D og 3D, og du kan lasercutte, CNC-skære, 3D-printe, vinyl-cutte, airbrushe og producere dine egne designprojekter. Vi arbejder meget sammen med Metal, men har også eksterne samarbejdspartnere – blandt andet Aarhus Teater.

Dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære) er en del af undervisningen. Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Skejby)

Berith Nielsen

Vejleder - Metal, Tekstil, Makerspace, Mad & Ernæring

Skejby

Søren Otzen Kristensen

Faglærer - Makerspace

Skejby

Se et videoportræt af Makerspace herunder:

Tekstil

Er du kreativ, og har du lyst til at arbejde med dine hænder og omsætte dine idéer til færdige produkter, så er Tekstil sikkert noget for dig.
Her får du mulighed for at forberede dig til en uddannelse eller et arbejde inden for modeindustrien – fx som beklædningshåndværker. Eller har du bare lyst til at lære at sy?

Hos os får du din egen faste arbejdsplads og lærer at arbejde med mange forskellige materialer. Blandt andet bruger vi en del genbrugsmaterialer, som i stedet for at blive smidt ud ender med at blive til flotte produkter.

På Tekstil arbejder vi både med bestillingsopgaver og designprojekter, som du selv har lyst til at arbejde med.

Dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære) er en del af undervisningen. Vi tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hvad du skal bruge for at komme videre i ungdomsuddannelse eller job, og så laver vi en plan sammen med dig.

(Skejby)

Berith Nielsen

Vejleder - Metal, Tekstil, Makerspace, Mad & Ernæring

Skejby

Camilla W Schmidt

Almenlærer og Faglærer - Tekstil-holdet

Skejby

Se portræt af Tekstil her

Almen-lærere – Industri og Plast

Andreas Naur Jørgensen

Almenlærer

Skejby

Camilla W Schmidt

Almenlærer og Faglærer - Tekstil-holdet

Skejby

Johan Severin Schultz Larsen

Faglærer, F16

Skejby

Violeta Nitu

Almenlærer - Tekstil-holdet, AGU

Skejby