1. juli blev sidste skoledag for eleverne på FGU Aarhus. På afdelingen i Skejby blev dagen fejret med orienteringsløb, hvor eleverne på de forskellige poster blandt andet skulle gurgle en sang, bygge menneskepyramider, dyste i almen viden og træne hukommelsen 🙂
Skoleleder i Skejby, Krestine Aaen, holdt sommertalen og roste eleverne for at have gjort et stort arbejde for at tage det næste skridt i deres liv.
“Når man tager et skridt, er der mange ting, man selv skal være opmærksom på. Man skal sørge for, at man kan holde balancen, og man skal have en tro på, at man er klar til at tage det skridt”, sagde Krestine Aaen og sluttede af med følgende råd:
“Pas godt på hinanden alle sammen. Tag nogle vigtige skridt, og tag dem varsomt og eftertænksomt. Husk også ,at man godt kan gå tilbage og tage nogle nye skridt, hvis man er kommet til at tage nogle forkerte.”
Det blev en rigtig festlig dag i Skejby, og eleverne gik glade på sommerferie eller videre ud i livet 🙂