Den aarhusianske non-profit forening Niis har taget utraditionelle metoder i brug i samarbejdet med FGU Aarhus om at skaffe flygtninge og indvandrere i alle aldre i job.

Lige nu er Niis i gang med et projekt, hvor VR-briller bl.a. bruges til at hjælpe unge udenlandske studerende på FGU Aarhus i fritidsjob.
Og det virker. Midtvejs i projektet er det lykkedes at hjælpe halvdelen af deltagerne i arbejde.

– Teori er én ting. Praksis er noget andet. VR-briller giver de studerende på FGU Aarhus mulighed for at få et reelt indblik i alle opgaver og funktioner på forskellige arbejdspladser, hvor de kunne tænke sig at få et fritidsjob. Det kunne være et plejehjem, bageri, lager, butik osv., siger Amin Sharifi, som sammen med Timor Taraki i 2018 stiftede non-profit-foreningen Niis, der står for Ny integration i Samfundet og holder til i Aarhus.

Niis har de første fem år hjulpet ikke færre end 260 flygtninge og indvandrere i job – 53 pct. kvinder, og 47 pct. mænd. Niis hjælper flygtninge og indvandrere i aldersgruppen 18 – 65+.
Samarbejdet med FGU Aarhus støttes af Trygfonden.

Og succes’en er til at få øje på. I første halvdel af det tre-årige partnerskab med FGU Aarhus har 31 studerende henvendt sig til Niis for at få hjælp til at finde et fritidsjob. Og indtil videre har 16 studerende fundet sig et job. Altså mere end halvdelen er kommet i job med støtte fra Niis.

– Vi bruger bl.a. VR-briller, så borgerne selv kan få lov at opleve forskellige arbejdspladser. Når man hører eller læser noget, får man måske kun fat i 20 pct. Vi lægger vægt på ikke at gøre tingene indviklede. Vi følger udviklingen i samfundet, som jo bliver stadig mere digital, siger Timor Tariki.

Niis forventer, at et fritidsjob kan være med til at fastholde de unge i FGU-forløb, bane vejen for at styrke sproget dansk, få en større forståelse af de danske uddannelsesmuligheder og det danske arbejdsmarked samt øge muligheden for at etablere netværk, der på sigt kan fremme integration i det danske samfund.

Indsatsen forventes at blive forebyggende og mindske risikoen for, at unge flygtninge kommer ud i social isolation, kriminalitet og arbejdsløshed.

En af deltagerne i Niis/FGU-projektet er 22-årige Delvin Dawud, som de seneste to år har fulgt Basis-forløbet på FGU Aarhus. Delvin har kun været 3 år i Danmark og har ved siden af forløbet på FGU gået på sprogskole, så hun kunne blive bedre til at søge praktikker og føre danske samtaler med sine klassekammerater.

Delvin har haft stort udbytte af at være med i projektet med Niis og brugen af VR-briller. Hun vil gerne fortsætte på SOSU-skolen efter FGU.

– Min bedste veninde arbejder på et plejehjem og er rigtig glad for det. Jeg vil også gerne arbejde med mennesker og håber at komme ind på SOSU-skolen, siger Delvin Dawud.

Amin Sharifi, 36 år, og Timor Taraki, 39 år, ankom til Danmark i 2001, efter at de begge med deres familier var flygtet fra Afghanistan. Senere har et større antal frivillige fået Niis til at vokse betydeligt i den gode sags tjeneste.

– Vi tager generelt, og særligt i forhold til de studerende på FGU, udgangspunkt i de unges behov. Vi lægger ikke en vifte af muligheder frem, som vi prøver at gøre spændende for de unge. I stedet går vi i dialog med dem for at finde ind til, hvor den unge har sin interesse og entusiasme. Vi arbejder med de unges drømme. Og så forsøger vi at finde det rigtige match, siger Amin Sharifi.

De to ildsjæle er ikke i tvivl om, at deres udenlandske baggrund har stor betydning for de fine resultater med at få flygtninge og indvandrere i job.

– Mange stoler ikke rigtigt på de danske myndigheder ud fra tidligere erfaringer. Vi oplever, at de stoler mere på os i Niis, fordi vi selv er flygtninge. 95 pct. af de borgere, der kommer til os, har uden held været på jobcentret hos Aarhus Kommune. De har søgt masser af jobs, men mange steder får de ikke engang svar. Og det har gjort dem modløse, siger Timor Taraki.

Niis gør meget ud af forklare de borgere, der henvender sig, om, hvad en dansk arbejdsplads stiller af krav til sine medarbejdere. Mange af de uskrevne regler på en dansk arbejdsplads er nye for flygtninge og indvandrere.

Når man kommer og hænger sin jakke på en dansk arbejdsplads, lægger man også sine private problemer til side. Virksomheden betaler dig løn og forventer, at du udfører dit arbejde til punkt og prikke. Men vi hjælper borgerne hele vejen. Vi tager f.eks. gerne med til jobsamtaler, som vi også træner og forbereder dem i på forhånd. Og skulle der opstå problemer på arbejdspladsen, rykker vi ud med det samme, siger Amin Sharifi.

Niis har på deres hjemmeside en lang referenceliste over virksomheder. De bruger LinkedIn til at få kontakt med virksomheder. Niis kan være meget direkte over for virksomhederne. De kan f.eks. i brochure til virksomhederne finde på at skrive: Vi tager vores del af ansvaret – gør du?

Niis stiller naturligvis krav til virksomhederne, ligesom disse omvendt forventer noget af kommende medarbejdere – f.eks. at kunne tale dansk.

I det hele taget står undervisning i dansk kultur og det danske sprog højt på dagsordenen hos Niis. Der gøres meget ud af forklare, hvad f.eks. jul er, og hvorfor man holder jul i Danmark. Og når der holdes julefrokost i foreningen, bliver både danskere og kristne fra Afrika inviteret med, så man i fællesskab kan have en dialog om, hvordan man holder jul.

Vi træner borgerne 100 pct. i den danske kultur. Vi har fået chancen i det danske samfund. Så er vi også nødt til at have forståelse for den danske kultur. I Danmark har børnene ikke tid til at hjælpe forældrene. Det er f.eks. helt anderledes i den kultur, vi kommer fra. Danmark har et rigt foreningsliv, som mange flygtninge og indvandrere intet kender til, siger Timor Taraki.

De to grundlæggere af Niis arbejder rigtig meget med både indre og ydre motivation. Mange tænker meget kortsigtet og skal have hjælp til at tænke langsigtet. Niis understreger, at de på ingen måde hjælper folk med f.eks. at få et sort arbejde.

– Vi hjælper ikke folk med at få et sort arbejde. Vi gør det klart for dem, at man i sort arbejde bl.a. ikke er forsikret, ikke har ret til ferie eller feriepenge og ikke har en pensionsordning. Du kan jo heller ikke skrive i et CV, at du f.eks. har arbejdet i et pizzaria og tjent sorte penge, siger Amin Sharifi og fortsætter:

– Vi forklarer folk, at det er vigtigt at yde et bidrag til samfundet og betale sin skat. De forstår meget bedre, når jeg siger til dem: Du får løn for at gå i skole, du får gratis behandling på hospitalet, din mor får gratis lægehjælp, og hvis din lillebror har problemer, bliver han kørt i skole i taxa.