I efteråret 2023 tog FGU Aarhus Vest imod et tilbud om en gratis økonomiworkshop, som skulle hjælpe eleverne med at styrke deres økonomiske trivsel. Tilbuddet kom fra Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning, som siden 2018 i samarbejde med Tryg Fonden har stået bag et initiativ om en opsøgende, forebyggende indsats over for unge.

Herunder kan I se en 3-minutters film, hvor elever, en lærer og en frivillig økonomiunderviser fortæller om workshoppen på FGU Aarhus Vest.

Der har været stor interesse fra FGU-skolerne, som jo underviser eleverne i PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære)

Tilbuddet om gratis økonomiworkshops rulles ud til forskellige områder i landet, og lige nu er der fokus på Aarhus-området. Så hvis nogen skoler skulle være interesseret i at starte en samtale om økonomi, penge og forbrug i undervisningen, så book Forbrugerrådet Tænks frivillige økonomiundervisere til at komme ud og holde workshop sammen med jeres elever.

Man kan læse mere og booke workshops her: www.gæld.tænk.dk/workshop.