Ejendomsservice

Kan du lide at arbejde praktisk og se resultaterne af dit arbejde? Er du interesseret i at lære om vedligeholdelse af bygninger og udearealer? Så er Ejendomsservice måske noget for dig.

Hvad laver vi?

På Ejendomsservice lærer du at udføre en bred vifte af opgaver inden for vedligeholdelse af skolens bygninger og omr

åder. Vi tager os af både indendørs og udendørs opgaver, der ligner dem, som pedeller og viceværter udfører i virksomheder.

Eksempler på opgaver:

  • Vedligeholdelse af VVS og varme (fx udskiftning af termostater, reparation af dryppende vandhaner)
  • Småreparationer (fx justering af døre og vinduer, udskiftning af hængsler)
  • Vedligeholdelse af udearealer (fx græsslåning, hækklipning, rensning af fliser)
  • Malerarbejde (fx maling af hegn, vægge og lofter)
  • Rengøring (fx fjernelse af affald, fejning af gårdarealer)
  • Montering (fx samling af reoler, montering af hylder)
  • Nedbrydning (fx vægge, hegn)
  • Vintertjeneste (fx snerydning, saltning)

Udover opgaverne på skolen, udfører vi også lignende opgaver for kunder i Egå. Derudover står vi også for skolens affaldssortering.

Hvad lærer du?

Gennem arbejdet på Ejendomsservice får du et godt kendskab til forskellige håndværksfag, som fx tømrer, murer, maler, elektriker, gartner og anlægsgartner. Du lærer at bruge forskellige værktøjer og maskiner på en sikker og effektiv måde.

Du vil også have dansk, matematik og PASE, hvor undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske arbejde. Du lærer fx at lave projektbeskrivelser, arbejdstegninger og beregninger, som du kan bruge i dit arbejde.

Interesseret?

Hvis du har lyst til at lære en masse om praktisk arbejde og få erfaring med forskellige håndværksfag, så er Ejendomsservice det rigtige valg for dig.

(Egå)

 

Faglærer Jakob Thykjær
jty@fguaarhus.dk
21756164