Aktive projekter

Professionalisering af FGUs inkluderende læringspraksis

I projektet samarbejder FGU Aarhus, FGU Østjylland, FGU Midtjylland og FGU Sydøstjylland om at udvikle nye metoder og pædagogiske praksisser, der kan styrke FGU’s evne til at støtte sårbare elever i målgruppen.

De 4 FGU’er ønsker at forbedre sin indsats overfor sårbare elever, som ofte har komplekse problemstillinger, der kræver en helhedsorienteret og elevfokuseret tilgang. Denne tilgang er ikke tilstrækkeligt integreret i den nuværende praksis i FGU-sektoren.

Projektet vil udvikle involverende og inkluderende metoder for at styrke elevernes selvbestemmelse ved at understøtte deres personlige recovery og empowerment.

Nye metoder vil blive udviklet gennem ansættelse af ressourcepersoner med ekspertise i recovery- og rehabiliteringstilgange. Disse ressourcepersoner skal formulere konkrete indsatser for eleverne og skabe et praksisnært læringsmiljø for personalet.

Personalet vil blive kompetenceudviklet inden for recovery-tankegange og kvalificeret selvbestemmelse, så de kan gennemføre elevforløb med det mål at fastholde eleverne i uddannelse.

Projektperioden er fra 1. januar 2023 til 31. december 2024. Projektet er finansieret i samarbejde med EU og Region Midtjylland.

Inkluderende og Ordblindevenligt undervisningsmiljø i FGU

FGU Aarhus har arbejdet målrettet med ordblindevenligt undervisningsmiljø, da 35% af eleverne er ordblinde og 40% har læse- og skrivevanskeligheder. Tiltag inkluderer en SPS-administration, strategiudvikling, ansættelse af en ekstern konsulent, aktionslæring for lærere, ordblindearrangementer, og opkvalificering af ressourcepersoner.

FGU Aarhus vil normalisere brugen af læse- og skriveteknologi i undervisningen, skabe strukturerede og tydelige undervisningsplaner og styrke samarbejdet mellem lærere og ressourcepersoner. Ledelsen skal sikre, at indsatsen integreres i skolens daglige praksis.

Konkrete indsatser og aktiviteter i projektet i perioden 2023 og 2024:

  • Oprette fællesskaber, hvor eleverne kan støtte hinanden og få hjælp til skoleopgaver. Lærerne skal være støttepersoner.
  • Udvide fokus på skriftlighed i undervisningen med støtte fra konsulenter. Bruge aktionslæringsmetoden og sikre adgang til IT-udstyr.
  • Opkvalificere lærere og vejledere til at imødekomme elevernes særlige læringsbehov. Etablere et tæt samarbejde mellem ressourcepersoner og lærere.
  • Ansætte en ekstern konsulent til at opkvalificere viden og udvikle procedurer for et ordblindevenligt læringsmiljø. Konsulenten skal også vejlede ledelsen.
  • Deltage i faglige netværksmøder med andre FGU-institutioner for erfaringsudveksling og vidensdeling.
  • Skolelederne skal fungere som tovholdere for at sikre implementeringen af indsatserne og støtte op om omsætning af midler til praksis.

Projektperioden er fra 2023 til 2027. Projektet er finansieret af Børne og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Bedre overgange fra FGU til EUD

Projektet ledes af FGU Sydøstjylland, med FGU Aarhus som samarbejdspartner sammen med FGU Østjylland, FGU Midtjylland, Tradium, Viden Djurs, Randers Social- og Sundhedsskole, Learnmark, Mercantec, College365, Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, SOSU Østjylland, Aarhus Business College og Aarhus Tech.

Projektet “Bedre overgange fra FGU til EUD” har til formål at afdække og afprøve initiativer, der kan øge antallet af tidligere FGU-elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse.

Projektet skal skabe viden om strukturer og rammer for overgangsprocesser samt muligheder for at tilrettelægge almenundervisningen på FGU, så den bedst muligt understøtter elevernes overgang til erhvervsskolerne.

Derfor skal der etableres samarbejdsflader i lokale partnerskaber mellem FGU- og EUD-institutioner, hvor der udvikles metoder til en sikker og tryg overgang.

Projektet har to indsatsområder:

  • At undersøge, hvordan elevernes kompetencer kan matches med overgangskravene til hovedforløbene. Dette sker gennem samarbejde mellem almenfagsundervisere på FGU og EUD for at styrke elevernes basale kompetencer.
  • At afdække og undersøge de strukturelle udfordringer, der hæmmer en fleksibel overgang mellem FGU og EUD. Formålet er at afprøve nye initiativer og forsøgsordninger på institutionsniveau for at skabe bedre overgange for eleverne, herunder særligt tilrettelagte forløb forud for grundforløbene på erhvervsskolerne.

Projektperioden er fra 2023 til 2025 og projektet er finansieret af Region Midtjylland.

ImperfectCity

Projektet ledes af Aarhus Kommune, med FGU Aarhus som samarbejdspartner og en række lokale partnere. “Imperfect City” er et projekt, der gør op med perfekthedskulturen og hylder forskellighed. Målet er at udvikle bydelen omkring Kulturhus Bunkeren (Olof Palmes Alle 11) til et attraktivt og levende område med fokus på bæredygtighed, inklusion, æstetik og mangfoldighed, både i arkitekturen og blandt beboerne, for at styrke sammenhængskraften.

Projektet skal blandt andet skabe kulturelle fællesskaber, der kan støtte unge med psykisk sårbarhed og andre, der mistrives.

Projektets tre temaer:

  • Imperfect Building: Renovering af Kulturhus Bunkeren med fokus på form, funktion og bæredygtighed.
  • Imperfect People: Kulturhus Bunkeren skal være centrum for initiativer, der fremmer forskellighed og inkluderende fællesskaber, fx gennem jobskabelse for sårbare unge. Partnere inkluderer Museum Ovartaci, Skejby Rangers, ungeprojektet Space og værkstedet Frirummet.
  • Imperfect City: Adressering af “7 vilde problemer”, som er så komplekse, at de ikke kan løses med kendte metoder. Nye samarbejdsformer mellem virksomheder og borgere vil blive afprøvet med fokus på inklusion af mentalt sårbare unge.

Projektet er et samarbejde mellem FGU Aarhus, Aarhus Kommune, FO-Aarhus, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Museum Ovartaci, Arkitektskolen Aarhus, Erhverv Aarhus og Rambøll.

Projektperioden er fra 2024 til 2028 og projektet er finansieret af EU og New European Bauhaus.

GRÅK

Projektet ledes af FGU Sydøstjylland med FGU Aarhus som samarbejdspartner sammen med Foreningen GRÅK. Projektet sigter mod at forbedre trivsel, indlæring og tilværelseskompetencer hos FGU-elever gennem bevægelsesfokuseret mentalisering. GRÅK fokuserer på kroppens blokeringer for at fremme kognitiv udvikling og indlæringspotentiale. Implementeringen på FGU Sydøstjylland og FGU Aarhus skal styrke elevernes mestringskompetencer og fastholdelse i uddannelse.

I alt uddannes 15 FGU-medarbejdere til GRÅK-instruktører, som skal gennemføre 11 forløb for ca. 90 elever. VIA University College vil følge undervisningen for at vurdere transferværdien. Projektet samarbejder også med lokale KUI’er og SSP’er for at identificere og støtte relevante unge

Erfaringer og resultater deles løbende med FGU Danmark, øvrige FGU-institutioner og andre samarbejdspartnere gennem møder, sociale medier og en afsluttende konference. Projektet undersøger, om indsatsen øger gennemførelsen af FGU, indlæringspotentiale og trivsel.

Projektperioden er fra 1. september 2023 – 31. december 2024. Projektet finansieres af Region Midtjyllands uddannelsespulje.

 

Fritidsjob – bedre integration

I dette projekt har FGU Aarhus etableret et 3-årigt partnerskab med foreningen NIIS, Ny integration i Samfundet.

Projektet udvikler og afprøver metoder, der skal få unge flygtninge og indvandrere mellem 15-25 år i fritidsjob i starten af deres FGU-forløb.

Projektet forventer, at et fritidsjob kan være med til at fastholde de unge i FGU- forløb, bane vejen for at styrke sproget dansk, få en større forståelse af de danske uddannelsesmuligheder og det danske arbejdsmarked samt øge muligheden for at etablere netværk, der på sigt kan fremme integration i det danske samfund.

Indsatsen forventes at blive forebyggende og mindske risikoen for, at unge flygtninge kommer ud i social isolation, kriminalitet og arbejdsløshed.

Projektet vil give unge flygtninge og indvandrere, der starter på FGU i Aarhus, et kursus- og individuelt forløb hos NIIS, hvor de får viden om det danske arbejdsmarked, uddannelsesmuligheder i Danmark, dansk kultur, foreningsliv og fritidsmuligheder, som vil motivere og forberede de unge på at starte i et fritidsjob.

Mobiliteter

Vi sender elever afsted på hold sammen med deres lærere i 14 dage. I løbet af de 2 uger vil eleverne blive tilknyttet en arbejdsplads i det respektive land og ved turens afslutning modtage et diplom på erhvervspraktik i udlandet.

Turen vil blive arrangeret og finansieret via Erasmus+ midler.

Afsluttede projekter

Classline

FGU Aarhus er tovholder på projekt Classline, som er et online klasseværelse for uddannelsesmæssigt svækkede studerende. De øvrige partnere er InterCollege ApS (Danmark), Asociatia De Dezvoltare til Europei Prin Tineri – ADEPT (Rumænien) samt Kocaeli İl Milli Eğitim Müdürlüğü – KPDoNE (Tyrkiet).

Formålet med Erasmus+-projektet er at reducere skolefravær blandt europæiske elever i gymnasiet og gymnasiet, der er forhindret i fysisk deltagelse i klasseværelset, hovedsageligt men ikke begrænset til psykiske lidelser.

FGU Aarhus står bag ny bog om Urban Permaculture

FGU Aarhus har netop afsluttet et stort EU-projekt med titlen Urban Permaculture. Sammen med partnere fra fem lande i Europa har FGU Aarhus udviklet et 15 dages undervisningsforløb, som skal kunne bruges over hele Europa som en del af et pensum på for eksempel en erhvervsuddannelse.

FGU Aarhus’ opgave har udover styring af Erasmus+ – projektet bestået i at udvikle selve indholdet på det 15 dages undervisningsforløb i tæt samarbejde med de europæiske partnere.

Elevinddragelse og demokrati

FGU Aarhus sender hvert år mange elevhold med lærere på rejser i Europa via Erasmus+ mobilitetsprogram. Disse ture giver vores elever en unik mulighed for at opleve andre kulturer, arbejdspladser og uddannelsessystemer.

FGU Aarhus deltager i et samarbejde med fem andre FGU-skoler (FGU Østjylland, FGU Midt-Vest, FGU Midtjylland, FGU Sydøstjylland, FGU-skolen Holstebro, Lemvig, Skive, Struer) om at fremme elevinddragelse i demokratiske processer på FGU.

Projektet arbejder på at gennemføre en elevrådsuddannelse for alle FGU-elevråd i Midtjylland. FGUs elevorganisation Modstrøm spiller en central rolle i projektet.

INSUM

FGU Aarhus har modtaget 2,25 mio. kr. fra den A.P. Møllerske Støttefond til mentorprojektet INSUM, som vi driver sammen med Sivitas og Aarhus Kommune.

Formålet med projektet er at styrke frafaldstruede elevers tilknytning til FGU, så de gennemfører deres FGU-forløb og kommer videre i beskæftigelse eller job. Projektet startede 1. august 2021 og vil vare to år. Vi forventer, at 45 unge med anden etnisk herkomst end dansk vil have været en del af projektet i denne periode. Ambitionen er, at 80 % af de deltagende unge gennemfører deres FGU-forløb.

Projektet tager udgangspunkt i en narrativ tilgang, hvor den unge i samarbejde med en række nøglepersoner identificerer og mobiliserer egne ressourcer og dermed styrker evnen til at mestre eget liv.

Projekt INSUM er bygget op omkring følgende tre delmål:

  1. At eleven genfortæller sin egen historie og gennem samtaler skaber en ny fortælling om sig selv.
  2. At eleven lærer sig selv bedre at kende og skaber sin egen identitet og ståsted.
  3. At den unge styrker sin tilknytning til uddannelsessystemet.

FGU-didaktik: Praksislæring, helhedsorienteret og inkluderende undervisning

I samarbejde med Foreningen til Fremme af Praksislæring vil vi udvikle vores medarbejderes forståelse af didaktikken bag FGU-reformen.

Her ser vi et to-delt behov:

1. Vores faglærere har gavn af at udvikle forståelsen af den didaktiske og pædagogiske tænkning bag FGU – hvad er praksislæring, hvad er inkludernede, helhedsorienteret og vedkommende undervisning mm?

2. Vores almenlærere har gavn af at udvikle deres forståelse for praksis i de almene fag. Målet her er ligeledes at udvikle praksisnære undervisningsmaterialer, som kan anvendes i hverdagen og deles i personalegruppen.

Vi ønsker at fremme et fælles sprog på tværs af vores spor. Vi ønsker ligeledes at udvikle en fælles FGU-identitet hos vores medarbejdere.

FGU Aarhus logo

enjoy